Niels Erik Skovballe
(1945-)

Niels Erik Skovballes historie som maler går mange år tilbage, og bevidner ikke blot en spændende udvikling, men også et uovertruffent teknisk talent. Hans kunstneriske univers er stort, men kan ganske overordnet karakteriseres som en rig og alsidig idéverden, som formidles med stor respekt for det enkelte billedes udtryksmuligheder. Hvert billede er opstået på baggrund af en meget præcis idé om hvad billedet skal indeholde og hvad det teknisk set kræver, at opnå det udtryk Skovballe søger. Ro, stilhed, sanselighed og poesi er ord, som let forbindes med Skovballes malerier. Disse kvaliteter går igen – i landskabet såvel som i opstillingen.

Omkring 1997 begyndte Niels Erik Skovballes naturalistiske maleri at tage ny form – nemlig den neorealistiske opstilling. Landskabsmaleriet har altid haft en speciel plads i hans motivverden, men efterhånden har han fundet nye udtryksmuligheder gennem opstillingerne. Udfordringen ligger for Skovballe i opstillingens symbolske udtryk, med reference til de områder i tilværelsen, som landskabsbilledet ikke dækker. -Referencer til tanker, idéer om livet, ting i dagligdagen, erotik, samfund eller politik. Publikum præsenteres for uendelige associationsmuligheder gennem opstillingens uventede sammensætning af ting fra dagligdagen og en eventyrligt snedig teknisk gennemarbejdning af maleriet. Den neorealistiske opstilling er for Skovballe en psykoanalytisk katalysator, som lidt drilsk prikker til iagttagerens underbevidsthed, antagelser og fordomme. Man fornemmer det, og fascineres af den utrolige spænding mellem objektets konkrete form og symbolikkens abstraktionsniveau. I hvert enkelt billede fremhæver Skovballe denne kontrast til fulde gennem sin teknik. Den underspillede stemning opnår han via sin sublime sans for at afstemme de dæmpede farver, det rumlige forhold mellem billedets elementer samt lysets indvirkning på farve og kontrast.

CV:

Udvalgte udstillinger:
2001, 03, 05 Seperatudstilling - Bredgade Kunsthandel
2003,04,05 Art Kunstmesse Herning
2003, 04 Art Copenhagen
2004 Galleri Agueli - Stockholm
2003 Sorø Vestsjællands Museum - temaudstilling
Bredgade Kunsthandel. Marienlyst Slot
2001,03 Solvognen - Odense
1999,01,03-05 Galerie Knud Grothe - Charlottenlund
1999,01,03 Galleri Bach Møller - Randers
2000,02,05 Dansk Kunstmesse
1997,02 Kunstgalleriet - Slagelse
1974-01 10 separatudstillinger, Filosofgangen - Odense
1998-00 Kunstnernes Sommerudstilling - Tistrup
1996 Varde Museum
1992 Mukhina Museum - Sankt Petersborg, Rusland
1976,98 Kunstnernes Efterårsudstilling – Den Frie, København
1974 “Unga Tecknara”, Nationalmuseum - Stockholm
1969 Professionel debut – Norberg, Sverige
Derudover utallige kunstforeninger, udstillingsbygninger, gallerier m.m.

Større værker:
1994 Greve Rådhus
1991 Ullerslev Centralskole
1990 Indgangsportal, Midtfyns Festival - Ringe
Receptionsudsmykning A/S Storebæltsforbindelsen - Nyborg
1988 “Eventyr-Portal”, Munke Mose, Odense

Salg til bl.a:
Fyns Kunstfond, Gladsaxe Kunstbibliotek, Lyngby Kunstbibliotek, Regnecentralen af 1969, A. P. Møller, SID, A/S Storebæltsforbindelsen, Nyborg Rådhus, Ringe Kommune, Norberg Kommune Sverige, Greve Rådhus, Tuborg, Statsansattes Kartel, Politikens Fond, Varde Museum, Carlsberg, Tingsryd Kommune Sverige m.m.

Repræsenteret i Kurt Svenssons Konsthandel – Gamla Stan, Stockholm