|
Kommende udstillinger:
NES deltager på udstillingen "Angels" på Marienlyst Slot fra fredag den 17. november 18:00.
Nærmere information på Helsingør Kommunes Museer.
Tv: ”Biblioteksinteriør med to engle” – olie på træfiberplade 45 x 60 cm + ramme
Th: ”Biblioteksinteriør med engel” – olie på træfiberplade 45 x 65 cm. + ramme
Når jeg omtales som maler bliver jeg somme tider betegnet som realist eller superrealist. Det der med ”super” plejer jeg at afvise, og hvad angår det realistiske, har også dette sin begrænsning. Den – de – i billederne forekommende bog – bøger – eksisterer således ikke i virkeligheden – i hvert fald ikke i mit bibliotek, ligesom jeg heller ikke har den smukke gamle kommode stående. Det er digt og fantasi det hele. Kun englene er virkelige.
Til den heldige og modtagelige vil englene måske meddele sig. Hvad de fortæller beror nok mest på én selv. Mine biblioteksengle har betroet mig en sandhed, nemlig at der ikke findes én sandhed. De har også ladet mig forstå, at det der med profeter som forkynder Guds ord er noget værre fis. En af dem har bedt mig forkynde dette for alverden. Det gør jeg gerne.
Se også min nye side på www.skovballe.dk.
|